Konkurslovens § 157 stk. 1, er sålydende:
»Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.«

Konkurskarantæne er et civilretligt supplement til straffelovens regler om frakendelse af retten til at være stifter af et selskab, direktør i et selskab eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar. Formålet med bestemmelserne om konkurskarantæne er primært at bremse personer, der i øvrigt misbruger muligheden for at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform og som må forventes at fortsætte hermed efter en konkurs (»konkursmisbrug«).

De handlinger, der kan føre til pålæg af konkurskarantæne i et til tre år, skal være af særdeles grov karakter.

Det hedder i bemærkninger til lovforslag nr. 131, Folketinget 2012-13, i relation til »groft uforsvarlig forretningsførelse« bl.a.: »… For så vidt angår Konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, er justitsministeriet enig i rådets synspunkt om, at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne …«.

Videre fremgår det af forarbejderne, at »Med groft uforsvarlig forretningsførelse menes misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter i øvrigt«, og det fremgår, at »Konkurskarantæne bør kun anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove«.

Ved vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal ifølge motiverne hensynet til iværksættere inddrages, herunder således at seriøse genstartere ikke bliver begrænset af reglerne om konkurskarantæne.

I vurderingen indgår navnlig, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har løbet uacceptable risici, eller om konkursen i væsentlig omfang kan henføres til ydre omstændigheder, eksempelvis den almindelige konjunkturudvikling eller pludselige, væsentlige ændringer i virksomhedens indtjeningsevne som følge af ny lovgivning, væsentligt ændret konkurrencesituation, væsentligt forøgede omkostninger eller væsentligt ændret afsætningssituation.

Tillige kan interne forhold hos virksomheden have medvirket til konkursen uden at ledelsen nødvendigvis har handlet groft uforsvarligt. Det kan f.eks. være at virksomheden mister en eller flere centrale medarbejdere.

Herudover fremgår det af forarbejderne, at »Vurderingen af, om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse »er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed«, vil navnlig bero på karakteren af den groft uforsvarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pågældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarlige forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer…«